Et færdigt brand — ind i jeres klinik

Du har klinikken og fagligheden. Vi leverer resten: bookingerne, instrukserne, systemerne og den faglige backup — under et brand, patienterne allerede kender og finder på Google.

Tre brands — vælg ét, to eller alle tre

De fleste klinikker kan komme med på YourGP og Sundrejse med det samme — det kræver hverken udstyr eller nye ansatte. Praksisjordemoder kræver det rigtige udstyr (scanner) og oplæring af en jordemoder.

YourGP
Engelsksproget lægekonsultation til udenlandske medarbejdere, tilflyttere og turister — udført af jeres egne læger. Patienten betaler selv (typisk 500–1.500 kr). Ingen udstyr, ingen nye ansatte.

80 kr pr. gennemført booking + moms · intet fast gebyr · opstart 11.100 kr + moms (13.875 kr inkl.)
Sundrejse
Rejsevaccination og rejserådgivning udført af klinikkens sygeplejerske — med vaccinationsplanlægger, instrukser og booking leveret.

20 kr pr. gennemført booking + moms · intet fast gebyr · opstart 10.200 kr + moms (12.750 kr inkl.)
Praksisjordemoder
Graviditetsscanninger og NIPT hos en jordemoder i jeres klinik — med bookingerne, annoncerne og scanningsbillederne til patientens Mit forløb leveret. Kræver scanner og jordemoder.

4.000 kr/md + 120–300 kr pr. scanning + moms · opstart 27.300 kr + moms (34.125 kr inkl.)

Sådan er rollerne fordelt

I ejer klinikken, patienterne og indtjeningen. Vi leverer brandet, systemerne og driften omkring jer. Franchise er samarbejdets form: klare rammer, klare roller.

I står for
Klinikken og lokalet · det sundhedsfaglige arbejde og ansvaret · journalføring i jeres eget journalsystem · jeres eget CVR, egne patienter og egen bundlinje · betaling opkræves i klinikken
Vi står for
Brandet og annoncerne · booking, patient-login og kommunikation · sekretariat, der tager telefonen · kliniske instrukser og oplæring · faglig backup og kvalitetsarbejde · månedlig afregning · patientpriserne, som vi tager op med hele netværket én gang om året
Det er det IKKE
Ikke en ansættelse, ikke et kædeejerskab og ingen binding: aftalen kan opsiges af begge parter med 7 dages varsel. Jeres patientdata er jeres; hver aftale har sit eget afgrænsede datarum

Det leverer vi ind i jeres klinik

Franchise hos Praksis Gruppen betyder, at jeres klinik tilmeldes et af vores brands. Fra dag ét er booking, instrukser og systemer klar, og brandet er synligt på Google i jeres by.

📅 Bookingerne
Patienterne finder brandet på Google og i AI-søgninger og booker online direkte ind i din kalender — med SMS-bekræftelser og påmindelser. Du markedsfører ingenting selv — vi betaler Google-annoncerne.
📜 Instrukserne
Kliniske instrukser, arbejdsgange og oplæring følger med brandet — så kvaliteten er ens på tværs af alle klinikker, og nye medarbejdere er hurtigt kørende.
🤝 Faglig backup
Du står aldrig alene: supervision, sparring og lægefaglig rådgivning på tværs af netværket — plus support når systemerne driller.
🖥 Systemerne
Booking, patientrapport, patient-login og kommunikation kører på vores platform; journalen fører I i jeres eget system. Automatisk backup og hård GDPR-adskillelse: jeres patienter er jeres.
🧾 Afregningen
Aktiviteten opgøres automatisk, og afregningen kommer månedligt med fuld gennemsigtighed — du kan altid se tallene bag.
🏢 Dit selskab, din indtjening
Du driver klinikken i dit eget CVR med egne patienter og egen bundlinje — brandet og platformen løfter, men ejerskabet er dit.

Sådan kommer I i gang

1

Reservér jeres kommune
Tast postnummer på tilmeldingssiden. Vi ringer inden 2 hverdage og taler uforpligtende om klinik, område og brand

2

Aftale & selskab
Franchiseaftale, dit CVR og databehandleraftale på plads

3

Opsætning & oplæring
Booking, instrukser og oplæring rulles ud i jeres klinik — 2–4 uger for YourGP og Sundrejse, 6–10 uger for Praksisjordemoder

4

Åbning
Din klinik går live på brand-sitet — klar til bookinger fra dag ét

Aftalen i 10 punkter

Det, en klinikejer vil vide, før der skrives under. Den fulde franchiseaftale og databehandleraftalen sender vi på mail efter den første samtale, så I kan læse dem igennem, underskrive og returnere.

1. Ingen binding.
Aftalen kan opsiges af begge parter med 7 dages varsel.
2. Ingen minimumsomsætning.
Ser vi, at søgningen i jeres område er markant højere end de tider, I lægger ud, tager vi en dialog om det.
3. Satser og loft.
Satserne er ens i hele landet. YourGP: 80 kr pr. gennemført booking (100 kr inkl. moms) og aldrig mere end 20 % af bookingens værdi. Sundrejse: 20 kr pr. gennemført booking (25 kr inkl. moms). Skal der bruges penge på annoncer, tager vi det op med hele netværket først, og en eventuel prisstigning eller et fast månedligt gebyr varsles i forvejen. Praksisjordemoder: de aktuelle satser gælder i hele landet. Ændringer, op eller ned, varsles 3 måneder i forvejen.
4. Vi sætter patientpriserne.
Samme priser i hele netværket. Vi tager dem op med alle klinikker én gang om året.
5. Journalen er jeres.
Journalpligten ligger hos klinikken: I journalfører i jeres eget journalsystem. Vores system laver fx rapporten til patienten, som I kopierer ind i journalen som dokumentation. Vores kopi af patientdata slettes automatisk: efter 3 måneder for YourGP og Sundrejse, efter 12 måneder for Praksisjordemoder.
6. Jeres selskab, jeres valg.
Økonomien ligger i praksis’ eget CVR eller i en anden virksomhed. Det bestemmer I selv.
7. Ansvaret er jeres.
Det sundhedsfaglige ansvar ligger hos klinikken, og I skal have en almindelig lægeansvarsforsikring, som en praksis har i forvejen. Vi leverer instrukser, oplæring og lægefaglig sparring.
8. Vi tager telefonen.
Vores sekretariat svarer patienterne om tider, svar og aflysninger. I giver os et bagomnummer til klinikken, så vi kan få fat i jer.
9. Kun gennemførte bookinger afregnes.
Aflyste og udeblevne tæller ikke. Opgørelsen kommer månedligt med fuld specifikation.
10. Når samarbejdet stopper.
Google-profilen for brandet i jeres kommune lukkes, og jeres side på brand-sitet tages ned. Jeres patienter og journaler er jeres; vores kopi af patientdata slettes efter 3 måneder (YourGP og Sundrejse) eller 12 måneder (Praksisjordemoder).

Hvor vi er

Case: Praksisjordemoder hos Centrumlægerne i Hillerød (januar–september 2026, gennemførte bookinger i Venus, aflysninger ikke medregnet): 1.780 scanninger og NIPT på ni måneder, ca. 200 om måneden (laveste måned 126, højeste 257). Fordeling: tidlig scanning 52 %, kønsscanning 28 %, trygheds- og tilvækstscanning 10 %, 3D/4D 7 %, NIPT 1 %. Bemanding: 4–5 jordemødre i rotation, bookinger alle hverdage. Omsætning i september 2026: 152.592 kr på 234 gennemførte bookinger (Venus). Byen havde i forvejen en etableret privat scanningsklinik. Vi formidler gerne kontakt til Centrumlægerne. Jylland og Fyn: de første klinikker ventes at åbne omkring december 2026; Kolding, Esbjerg og Ringkøbing-Skjern er i dialog. Kontaktperson for Jylland og Fyn er Henrik Rasmussen, læge og medejer. I dag: Praksisjordemoder kører i tre klinikker i København og Hillerød, YourGP og Sundrejse i København.

Det koster det

Alle priser er ekskl. moms og ens i hele landet. YourGP: aldrig mere end 20 % af bookingens værdi. Sundrejse: annoncer kun efter dialog med hele netværket, og ændringer varsles i forvejen. Praksisjordemoder: ændringer varsles 3 måneder i forvejen. Vi betaler annoncerne — I betaler et fast gebyr pr. klinik (kun Praksisjordemoder) og et beløb pr. gennemført booking.

Praksisjordemoder — løbende
4.000 kr/md fast pr. klinik
120 kr pr. tidlig-, trygheds-, tilvækst- og op/ned-scanning
160 kr pr. kønsscanning · 200 kr pr. 3D/4D · 300 kr pr. NIPT
150 kr pr. fertilitetsundersøgelse
YourGP — løbende
80 kr pr. booking
Intet fast gebyr
Sundrejse — løbende
20 kr pr. booking
Intet fast gebyr

Opstart — engangsbeløb

I tager Ekskl. moms Inkl. moms
Kun YourGP 11.100 kr 13.875 kr
Kun Sundrejse 10.200 kr 12.750 kr
YourGP + Sundrejse 16.500 kr 20.625 kr
Kun Praksisjordemoder (inkl. relay-boks til scanningsbilleder og annonce-opsætning) 27.300 kr 34.125 kr
Praksisjordemoder + YourGP 33.600 kr 42.000 kr
Praksisjordemoder + Sundrejse 32.700 kr 40.875 kr
Alle tre brands 39.000 kr 48.750 kr

Opstarten dækker Google Business-profil pr. brand, jeres egen side på brandets hjemmeside, opsætning af klinik og personale i systemet og oplæring — for Praksisjordemoder desuden relay-boksen, der sender scanningsbillederne til patientens Mit forløb, og annoncer for jeres by. Opsætning og oplæring betales kun én gang, uanset hvor mange brands I tager. Løbende vedligehold af profiler, overvågning og support er med i den løbende afregning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem betaler annoncerne?
Vi gør. Google-annoncer for jeres by og opland er en del af det, I betaler for pr. booking.
Hvem ejer patientdata?
I er dataansvarlige for jeres patienter; vi er databehandler. Hver aftale har sit eget afgrænsede datarum i systemet, og der indgås databehandleraftale.
Hvad afregnes der for?
Gennemførte bookinger — aflyste bookinger tæller ikke. Afregningen kommer månedligt med fuld specifikation.
Skal vi lægge moms til?
Ja, der lægges 25 % moms på fakturaen. Klinikker, der ikke er momsregistrerede, kan som udgangspunkt ikke trække den fra — regn derfor med beløbet inkl. moms.
Hvad hvis vores jordemoder stopper?
Vi har et netværk af jordemødre, der har skrevet sig op, og hjælper med at finde en ny. Imens kan bookingerne sættes på pause.
Kan vi starte med ét brand og tage flere senere?
Ja. Opsætning og oplæring betales kun én gang, så det næste brand koster kun profil og side.
Hvad binder vi os til?
Ingen binding og ingen minimumsomsætning. Begge parter kan opsige aftalen med 7 dages varsel.
Hvor ligger journalen?
I jeres eget journalsystem; journalpligten er klinikkens. Vores system laver rapporten til patienten, som I kopierer ind som dokumentation. Vores kopi af patientdata slettes efter 3 måneder (YourGP og Sundrejse) eller 12 måneder (Praksisjordemoder).
Hvem tager telefonen?
Vores sekretariat. Patienterne ringer til os om tider, svar og aflysninger; I giver os et bagomnummer til klinikken.
Hvem sætter patientpriserne?
Det gør vi, så de er ens i hele netværket. Vi tager dem op med alle klinikker én gang om året.
Hvem har ansvaret?
Det sundhedsfaglige ansvar ligger hos klinikken, som skal have en almindelig lægeansvarsforsikring. Vi leverer instrukser, oplæring og lægefaglig sparring.
Hvad kræver oplæringen?
YourGP og Sundrejse: en online introduktion til systemet og en dialog om jeres lokale forhold. Praksisjordemoder: en jordemoder eller sonograf, der kan udføre scanningerne selvstændigt og handle på afvigende fund; oplæring i København og hos jer aftales.

Reservér jeres kommune

Én klinik pr. brand pr. kommune. Tast jeres postnummer, se om området er ledigt, og reservér det. Det tager to minutter, og vi ringer inden 2 hverdage.

Tjek om jeres kommune er ledig →

Vil I hellere tale først? Skriv til os, så ringer vi tilbage.

Interesseret? Lad os tage en snak.

Er du jordemoder og vil arbejde i en af de tilmeldte klinikker? Skriv dig op.

Kontakt os
Jordemoder? Skriv dig op

🔐 Log ind